|
Han havde ingen kamperfaring, men meldte sig alligevel som spejder for general Custer som nitten- årig. Han havde hørt fra de ældste i stammen, at det var den nemmeste måde at opnå ære på. Kort efter at han var startet som spejder, ledte Custer sine tropper ind i området omkring Black Hills og det varede heller ikke længe inden de kom i kamp, idet de fandt fem telte, der stod alene og faldt over dem. Den unge Bears Belly talte her to Coup af første grad og et af andet. Bears Belly fastede en gang i livet.Da han gik til en af de ældre for at få et råd, ledte den gamle mand ham hen til den fjerneste ende af lejren og bad ham sætte sig foran et gammelt bisonkranie. Derefter komman- derede den ældre mand Bears Belly til at tage sit tøj af, og indsmøre sin krop i hvidt ler fra floden for igen at bede ham tage plads foran bisonkraniet. Da Bears Belly havde indtaget pladsen foran kraniet, tog den gamle mand en kniv og hvad der lignede en syl frem fra og henvendte sig til kraniet: Bears Belly blev medlem af Medicine Bear Lodge og havde følgende fortælling om sin optagelse i dette selskab: Jeg behøvede et bjørneskind til at lave min medicin og i den måne hvor bladene bliver brune, gik jeg op i bjergene ved White Clay. Alt jeg havde i tankerne var at finde en bjørn og slå den ihjel. Jeg sneg mig ind på alle tre og da jeg var omkring fyrre fod fra dyrene,udstødte jeg et højt brøl sam- tidig med at jeg så mig om efter en mulig flugtvej hvis de nu skulle finde på at angribe mig Den ene bjørn havde stoppet sin vandring da mit råb lød og den stod nu og betragtede mig imens en anden var ved at vende sig for at gøre det samme. Jeg spildte ikke et sekund men trykkede på aftræk- keren. Stor var min forbavselse dog, da det var den fjerneste bjørn, der sank til jorden. Mit skud havde passeret igennem den første bjørn og havde ramt den anden lige i kraniet. Den sårede bjørn angreb mig nu og jeg løb for livet imens jeg ladede mit gevær påny. Så snurrede jeg rundt og skød igen. Denne gang ramte mit skud dens rygsøjle og knækkede den. Den faldt til jorden og jeg kunne se dens ånde kun ti fod fra mig. Støj fik mig til at huske den tredie bjørn, der nu var på vej lige imod mig brølende af arrigskab. Bjørnen med den brækkede ryg forsøgte at kravle væk ved at hive sig frem i forpoterne og jeg vendte mig imod den og sagde: Jeg kom for at kikke efter dig og blive din ven, så vi altid kunne være sammen. Så genladede jeg mit gevær og skød den igennem hovedet. Hans skind beholdte jeg---De andre to solgte jeg Tilbage til ledere og krigere © Nick Lisberg All rights reserved © 1997-2005 |