ManganColoradas

Mangas Coloradas (Apache)
Født 1791- Myrdet. 18 januar 1863)

Mangas Coloradas eller “Red Sleeves” dukkede op som Beonkohes Apache leder i det sydvestlige New Mexico efter den mexicansk-startet massakre på Apache indianere i 1837. (Mexico udlovede dusører på Apacheskalpe fra både mænd, kvinder og børn)

Han forsøgte at få venligskabelige forbindelser med minearbejderne i Pinos Altos, som var under konstante angreb fra andre bands af Apache og ind i mellem også fra omstrejfende Shoshoni bands, men forholdet imellem minearbejderne og Apache blev aldrig godt og de var absolut ikke gode naboer.

I foråret 1860 blev Mangas Coloradas inviteret til et møde med minearbejderne og minens ledelse i Pinos Altos. Men mødet viste sig at være en fælde og de forræderiske minearbej- dere overmandede og bandt Mangas Coloradas, hvorefter de piskede ham med piske bru- gt til oksekærrene. Da Mangas Coloradas var kommet sig nogenlunde allierede han sig med sin svigersøn Cochise og hævnede sig.
Hævnakter var et vigtigt led i Apache krigs-ørelse og med sin svigersøns hjælp fik han dre- vet minearbejderne på vild flugt. Sammen forsvarede og holdt disse to krigere også Apache Pass imod general James.H.Carlton og hans frivillige milits i 1862.

Under et senere bagholdsangreb blev den nu knap 70 årige Mangas Coloradas ramt i brys- tet af en geværkugle og fik nu et skrantende helbred. Han søgte nu at få en fredsaftale i stand med de hvide.
I 1863 var et møde kommet i stand med en officer fra den Californiske milits men også dette møde viste sig at være en fælde og Mangas blev taget til fange og indsat i militærfæng- slet i Fort Clarion.

Om aftenen den 18 januar 1863, da nogle hvide soldater havde moret sig med at opvarme deres bajonetter over ilden og brænde Mangas Coloradas med dem, rejste denne gamle kriger sig op for at forsvare sig selv hvorefter de skød ham ned.
I den officielle rapport stod der at det var sket under flugtforsøg

på grund af størrelsen på hans hovede, blev det hugget af ham og kødet kogt væk.
Derpå sendte man det østpå, hvor det i årevis blev brugt til studier, udstillinger of offentlige forelæsninger

Tilbage til ledere og krigere
Tilbage til nativeamericans.dk