QuahanParker

Quanah Parker ca. 1850- 23 feb.1911
Kwahadi-Comanche

"Det var en Tonkawa , der dræbte ham. Det gør mit hjerte varmt. Jeg vil have at mit folk følger den hvide mands vej. Det har jeg hørt at der er nogle hvide, der gør"

Quanah Parker var søn af Cynthia Ann Parker, der allerede som niårig var blevet taget til fange af Comanche og voksede op som Comanche. Hans far var en ung Comanche leder ved navn Pete Nokona.
Tidligt i ægteskabet med Pete Nokona(omkring 1842) fødte hun Quanah, der lignede en fuldblods Comanche hvis man så bort fra de blå øjne. Senere fødte hun endnu en søn Pecos og sidst en datter, der blev kaldt Prarie Flower.
Tre børn var mere end gennemsnittet hos Comanche og Pete Nokona ærede hende ved ik- ke at tage flere koner. En skik Comanche ellers ofte havde.

Historier har vist at Cynthia A. Parker var lige så glad for Pete Nokona som han for hende. I midten af 1850´fandt nogle hvide mænd ud af,at hun boede hos Comancheindianerne og de forsøgte at købe hende fri. Hun afslog høfligt og sagde at hun havde børn, der behøvede hende og at hun elskede sin mand.

I 1860 ramlede ulykkerne ned over Quanahs band af Comanche.

Nokona bandet havde slået deres lejr op ved Pease River. Mændene jagede bøfler og kvinderne klargjorde kødet til vinterforrådet, da fyrre Texas Rangers fra det 21. kavelleri, under ledelse af Ranger Kaptajn S. Ross angreb deres lejr.
Da kamphandlingerne var overstået, bemærkede man at der blandt de til fangetagende, var en kvinde, der lignede en hvid. Hun havde i hvert fald blå øjne men talte ikke ét ord engelsk. De mente at hun var Cynthia A. Parker, da det var almindeligt kendt, at hun levede blandt Comanche, men de var ikke helt sikre. De sendte derfor bud efter hendes onkel Isaac Par- ker, der ankom og identificerede sin niece, der var blevet taget til fange knap fireogtyve år tidligere.

Quanah Parker brugte år på at finde ud af hvad der var blevet af hans mor og søster.
Det var først i 1868 under forhandlingerne af Fort Laramie traktaten, at han fandt ud af hen- des videre skæbne efter det skæbnesvangre angreb i 1860.Han hørte hvordan hun gentagne gange, forgæves,havde forsøgt at bringe både sig selv og datteren tilbage til Comanche, men var blevet forhindret i dette af familiemedlemmer. Til sidst, da datteren Prarie Flower døde af sygdom, sultede Cynthia Ann Parker sig ihjel og hun døde i 1864.

Efter 1878, da alle Comanche var blevet tvunget ind i reservaterne, forsøgte Quanah Parker at lokalisere sin mors familie og han drog afsted bevæbnet med en seddel hvorpå der stod
” Dette er sønnen af Cynthia Ann Parker. Han skal besøge sin mors familie. Vær venlig at vise ham vejen og hjælp ham som du nu kan”.

Quanah nåede Øst-Texas fik lokaliseret sin mors familie og blev budt velkommen med åbne arme, han sov til og med i sin mors seng. Det var under denne rejse at han tager navnet Par- ker.

Quanah Parker var den sidste og den eneste anerkendte(blandt de hvide) Comanche- høv- ding for den samlede Comanche nation. Han nåede ialt at gifte sig med otte koner og fik over femogtyve børn. To af hans døtre blev gift med hvide mænd.
Han bosatte sig i et 12 rums hus, som han kaldte Comanche White House og fik sin mor flyttet hertil og begravet i 1909

Da han selv døde i 1911 blev han, iført fuld høvdingedragt begravet ved siden af hende. Han tog aldrig sin mors kristne tro men respekterede den pga. sin kærlighed til sin hende.

Tekst fra History of The Kiowa Indians. James Mooney 1898.
(genoptryk af Smithsonian Institution Press 1979)

Quanah Parker:Comanche Chief.
William.T Hagen ( University of Oklahoma Press)

Tilbage til ledere og krigere
Tilbage til nativeamericans.dk